Indkøbskurv
X
1-2 dages levering - fri fragt over 399,-
Vi er forsigtige med vores ingrediensvalg og bruger kun det bedste.
Banebrydende formler, der er designet og testet grundigt.
Vi oplyser om, hvad der er i vores produkter, og hvorfor.
Psoriasis er en kronisk immunsygdom, der ikke kan helbredes. Navnet stammer fra oldgræsk og kan bedst oversættes med “kløe”. Psoriasis er en arvelig hudsygdom, der kan vise sig stort set alle steder på kroppen – oftest i form af kløende udslæt, tør – og skællende hud.
Sygdommen er multifaktoriel, hvilket vil sige, at man ikke er i stand til at sætte fingeren på én bestemt årsag til at sygdommen udløses, hvilket gør, at den til stadighed omtales som den ”gådefulde” sygdom.
Psoriasis er en genetisk fejl, der gør, at huden reproducerer sig 8 gange hurtigere end hos et ”normalt” menneske. Den enkelte celle udvikler sig i løbet af kun tre til fire dage i modsætning til de godt 28 dage, som det normalt tager. Dette er årsagen til skældannelsen. Hvis huden bliver undersøgt i mikroskop, vil man desuden se, at den er fuld af betændelsesceller, og at de små blodkar er udvidede i forhold til normalt. Den voldsomme skældannelse er til stor gene hos rigtig mange patienter og som medfører en meget generende kløe. Den synlige skældannelse er samtidigt også en psykisk belastning for mange af patienterne.
Sygdommen viser sig oftest i 10–30 årsalderen og rammer mænd og kvinder med samme hyppighed. Det er ca. 2-3% af befolkningen, som bliver ramt af sygdommen, der ofte starter med små røde hævelser, som vokser i størrelse og efterhånden bliver dækket med skæl. Sværhedsgraden varierer fra person til person. Nogle kan have en lille plet på ryggen og andre kan have det over hele kroppen.
Selvom årsagen til psoriasis er ukendt, ved man en hel del om de sygdomsmekanismer, der ligger til grund for lidelsen. Meget tyder på, at de hvide blodlegemer er medvirkende til, at psoriasis udvikler sig. De hvide blodlegemer er en del af kroppens immunforsvar, men de kan få signaler, der gør, at de vandrer ud i huden, hvor de så er medvirkende til, at nogle hudcellerne begynder at dele sig mere end sædvanligt.
Der findes næsten ikke to ens tilfælde af psoriasis og det er blevet bekræftet, at sygdommen er meget emotionel påvirket og at ens psykiske balance påvirker psoriasissen og mængden af den.
Aktiveringen kan også sættes i gang af infektioner/streptokokinfektioner, stress, alkohol, overvægt og visse lægemidler.
Psoriasis findes i mange forskellige former, udbredelser og med vidt forskellige sygdomsforløb. De mest udbredte er samlet herunder
Plet psoriasis(Plaque psoriasis/psoriasis vulgaris), som er den mest almindelige form (ca. 90 %)
Dråbeformet psoriasis(Guttat psoriasis - ca. 5 %)
Hudfoldspsoriasis(Invers psoriasis), den forekommer ofte sammen med plaque psoriasis (<3%)
Pustuløs psoriasis (Pustuløs psoriasis) (<3 %)
Erytroderm psoriasis (<3 %), den mest sjældne og mest alvorlige form for psoriasis
Hårbundspsoriasisses i led med andre typer af psoriasis.
Neglepsoriasiskan ses alene eller sammen med andre typer af psoriasis.
Psoriasisgigt -en følgesygdom til psoriasis.
Pletpsoriasis (Plaque psoriasis) er den mest almindelige form. Den kaldes også mønt psoriasis. Her ses flere møntstore, røde, velafgrænsede pletter samt faste og ophøjede områder, som er dækket af et tykt hvidlige stearin lignende lag skæl.Typiske områder er knæ, albuer, lænd eller hårbund, men det kan forekomme overalt på kroppen
Dråbeformet psoriasis (Guttat psoriasis) kan være et forstadium til pletpsoriasis. Psoriasispletterne ligner små dråber, der kan dække op til store områder på huden. Denne form for psoriasis går ofte i sig selv igen.
Hudfoldspsoriasis ligner ikke umiddelbart de øvrige former for psoriasis. Huden er glat, rød og hævet, men der er ingen skæl at se. Læsionerne er meget følsomme for varme, fugt og infektion. Findes hyppigst og i sværest grad hos overvægtige mennesker. Hudfoldspsoriasis er kendetegnet ved, at det sætter sig i lukkede områder – armhuler, skridtet, under brysterne eller mellem ballerne. Der er ikke skæl; men rødme og ofte er der en svie forbundet hermed. Forveksles ofte med svampeinfektion og andre former for eksem.
Pustuløs psoriasis er en sjælden form for psoriasis, hvor der ses gullige pusfyldte blærer, oftest på håndflader og fodsåler. De gule punkter repræsenterer ansamling af hvide blodlegemer, men det er vigtigt at vide, at der ikke er tale om en infektion. Sygdommen smitter derfor ikke, ligesom antibiotisk behandling sædvanligvis ikke har nogen gavnlig effekt. Pustlerne er ofte ømme og meget generende for patienten. Pustulosen på hænder og fødder har ofte et tilbagevendende forløb, hvilket gør det svært at have et arbejde. Sygdommen ses især hos kvinder med stort tobaksforbrug og patienter med stofskiftesygdomme eller følsomhed overfor gluten. Derfor er det ofte en specialistopgave, da de sædvanlige psoriasisbehandlinger ofte har en utilfredsstillende effekt.
Der findes flere forskellige test til bedømmelse af sværhedsgraden af, hvor meget eller hvor lidt, man er ramt af psoriasis. De to hyppigst brugte er håndflademetoden og PASI Score.
Håndflademetoden er nem, og man kan selv bruge den til at følge udviklingen af sin psoriasis. For at kunne finde ud af, hvor hårdt man er ramt, kan ”håndflademetoden” benyttes. En håndflade svarer til 1 procent af kroppen. Det vil sige, at hvis man har psoriasis i et område, der svarer til 3 håndflader på ryggen og 3 håndflader på benene, kan man regne ud, at man har psoriasis på omkring 6 procent af kroppen. Dette svarer altså til, at man er moderat ramt. Man kan dog ikke bruge denne metode helt skråsikkert, da det ikke kun er mængden af synlig psoriasis, der angiver, hvor hårdt man er ramt?
PASI-Scoren er mere sikker, men også mere kompleks og vanskeligere at bruge. Denne metode benyttes af hudlæger til at bedømme sværhedsgraden og er meget mere nøjagtigt – men også meget mere omfattende og besværligt at udføre. Metoden fungerer på den måde, at man ser på, hvor stort et område, der er ramt og hvor slemt man er ramt og så laver man en udregning ved at kombinere de to.
Det er vigtigt at få undersøgt – om muligt fjerne – de underliggende årsager for psoriasis , hvis det er muligt.
Fugtighedscremer er også meget vigtige i behandlingen af psoriasis, hvor de anvendes for at genopbygge hudens barrierefunktion.
Danish Mooclay Care har udviklet en ALL ROUND CREME, som er en dansk produceret creme baseret på molerfra Limfjordsøen FUR.Cremen har vist sig at have en meget positiv indvirkning på psoriasis og andre former for eksem.
Molerets virkning på psoriasis og andre former for hudsygdomme som børneeksem, skæleksem m.m bakkes op af en Master's thesis fra København's universitet, som beskriver molerets virkning på b.la. psoriasis, da moleret har en transporterende evne, der gør, at den får cremen ind i huden og dermed genopbygger huden indefra samtidig med, at den også virker lindrende og kløestillende.
Det er en fordel at holde huden smidig med gode cremer, ligesom sol og sommer med måde er godt for de fleste med psoriasis.
Ved psoriasis i hovedbunden kan vi anbefale Mooclay’s shampoo og hovedbundsolie, som virker både lindrende og kløestillende.
Mooclay’s DEEP SCALP BRUSH er også god til at massere din hovedbund og afhjælpe de ubalancer, som du kan have i hovedbunden, da den øger blodcirkulationen med sine fleksible silikonepigge og fjerner de døde hudceller.
Det er molerets unikke sammensætning af mineraler, kiselalger og jernioner, som gør hele forskellen !
Pustuløs psoriasis er en sjælden form for psoriasis, hvor der ses gullige pusfyldte blærer, oftest på håndflader og fodsåler. De gule punkter repræsenterer ansamling af hvide blodlegemer, men det er vigtigt at vide, at der ikke er tale om en infektion. Sygdommen smitter derfor ikke, ligesom antibiotisk behandling sædvanligvis ikke har nogen gavnlig effekt. Pustlerne er ofte ømme og meget generende for patienten. Pustulosen på hænder og fødder har ofte et tilbagevendende forløb, hvilket gør det svært at have et arbejde. Sygdommen ses især hos kvinder med stort tobaksforbrug og patienter med stofskiftesygdomme eller følsomhed overfor gluten. Derfor er det ofte en specialistopgave, da de sædvanlige psoriasisbehandlinger ofte har en utilfredsstillende effekt.
Erythrodermisk psoriasis er en meget sjælden, inflammatorisk form for psoriasis, der påvirker størstedelen af kroppens overflade. Personer med denne form for psoriasis risikerer at udvikle potentielt livstruende tilstande, såsom lungebetændelse og hjertesvigt, da huden ikke længere kan fungere som en barriere, hvilket fører til en betydelig risiko for superinfektion, dehydrering og forskellige andre lidelser. Behandling af denne type psoriasis er centreret omkring forebyggelse af infektioner og kontrol af symptomer. I betragtning af, at det er en livslang tilstand, er denne form for psoriasis håndterbar, hvis man får den korrekte behandling.
Næsten 50 % af alle psoriasispatienter har hårbundspsoriasis. Det sidder ofte i hårgrænsen over ørene eller i nakken. I sjældne tilfælde kan der forekomme hårtab som følge af hårbundspsoriasis. Ofte ses psoriasis i ansigtet samtidigt.
Omkring 25-50 % af psoriasispatienterne oplever forandringer i deres negle. Det ses oftest som små punktformede fordybninger i neglen, som også kaldes fingerbølprik. Ofte ses der en gulfarvning af neglen. I svære tilfælde bliver neglen tykkere, evt. helt ødelagt. Det kan være svært at skelne mellem neglesvamp og neglepsoriasis.
En følgesygdom til psoriasis er psoriasisgigt. En helt ny undersøgelse viser, at gigten rammer ca. 10-20 % af de mennesker, som er ramt af psoriasis.
Psoriasisgigten minder meget om andre gigtformer. De første symptomer ses ofte først i 40-60 årsalderen og rammer i langt de fleste tilfælde fingre, tæer, håndled og knæled. Symptomer kan være svære at skelne fra andre gigtformer.
Behandling af psoriasis afhænger af, hvor hårdt man er ramt. Psoriasis inddeles klinisk i tre sværhedsgrader afhængigt af, hvor stor en del af kroppen, der er ramt af sygdommen: mild, moderat og svær grad.
Behandlingstilbuddet følger herefter en trinmodel:
1) lokalbehandling,
2) lysbehandling,
3) systemisk behandling herunder klimabehandling,
4) biologisk behandling.
Man starter typisk med en lokalbehandling og så bevæger sig opad i trinene i samarbejde med hudlægen til man finder den behandling, der virker optimalt.
Lokalbehandlingen er typisk med en creme på et eller få udsatte steder.
Lysbehandlingen udføres hos en dermatolog/hudlæge og gentages ofte.
Klimabehandlingen er en af de positive oplevelser for psoriasispatienterne. Ofte rejser de til Det døde hav i Israel, hvor kombinationen af det varme klima, solen og det ekstremt saltholdige hav, har en meget positiv indvirkning på deres psoriasisudbrud.
Biologisk behandling er for de hårdest ramte og her er man medicineret for at holde psoriasissen nede.
Til lokal (udvendig) behandling anvendes normalt binyrebarkhormoner, skælløsnende salver og shampooer, tjærepræparater samt ultraviolet bestråling (UVB og UVA).
Hvis det ikke er muligt at få kontrol over lidelsen med lokalbehandling, vil det ofte være nødvendigt at skifte til systemisk (indvendig) behandling:
