Det korrekte navn er astmaeksem eller atopiskeksem, som er en kronisk og arvelig hudlidelse. Børneeksem kaldes også på latin atopisk dermatitis/ prurigo besnier.
Huden er vores skjold og vores største organ. Den beskytter os mod ydre påvirkninger og holder sammen på vores indre organer, muskler og knogler. Den sørger for, at kroppen kan regulere varme, kulde, stråling eller bakterier – og så er den vores visitkort udadtil.
Derfor påvirker hudsygdomme i høj grad livskvaliteten hos de mennesker, der lider af dem.
Der findes mange forskellige eksem-sygdomme, hvor børneeksem er den mest almindelige hudlidelse hos børn, men den rammer også voksne, hvilket kommer bag på mange voksne, at de også kan få børneeksem.
I dag får op imod hver femte småbarn hudlidelsen atopisk eksem (også kendt som børneeksem), hvilket gør den til den mest hyppige sygdom blandt børn i Danmark.
Børneeksem viser sig ofte, inden barnet fylder halvandet år, og forekomsten topper blandt børn i 6-7 års-alderen. Hos mange forsvinder lidelsen omkring puberteten, men hos ca. en tredjedel følger hudlidelsen med ind i voksenlivet, og det kan være til stor plage bl.a. fordi eksemen ofte rammer hænder og ansigt. For nogle betyder det intens kløe, forstyrret søvn, symptomer på angst og depression og i det hele taget nedsat livskvalitet.
Børneeksem kan derfor være en meget plagsom lidelse – både for den ramte og for den nærmeste familie. Ofte ser man sygdomsfrie perioder afbrudt af sygdomsudbrud af forskellige sværhedsgrader og længde. Særligt hårdt ramte har symptomer stort set hele tiden.
Børneeksem er en inflammatorisk hudlidelse, der bedst beskrives som:
’kløen, der giver udslæt’, fordi eksem-udbrud begynder med, at huden klør, og så kommer udslættet på huden, som klør og klør og klør – voldsomt og vedvarende.
Nogle er hårdest ramt om vinteren, når luften er tør og udtørrer huden. Men sved kan også irritere huden og gøre sommervarmen til en ekstra udfordring.
Børneeksem blusser op i perioder på visse dele af kroppen. I det akutte stadie viser eksemen sig som en uskarpt afgrænset rødme i huden som kan være opsvulmet og med små blærer. Afskalning og fortykket hud ses i det kroniske stadie. Lidelsen skyldes bl.a. kroppens manglende naturlige evne til at nedbryde bakterier og danne fedt til huden.
Når man klør sig, bliver huden tyk og grov med dybe furer, som man ikke vil se på rask hud. Hvis der opstår infektion, vil eksemet blive værre og begynde at væske og klø voldsomt. Måske kommer der gule sårskorper.
Hos spædbørn viser eksemen sig i bleområdet, langs hals og kinder. Hos de lidt ældre børn kommer de skællede, røde pletter overvejende i bøjefurerne, det vil sige knæhaser, albuebøjninger, omkring håndled og ankelled og fortil på halsen.
Sygdommen kan gå hårdt ud over livskvaliteten hos både børn og voksne.
Kløen forstyrrer nattesøvnen, og eksemen kan gøre det svært at leve et almindeligt liv med uddannelse, job og sociale aktiviteter. Det går ud over hele familien.
Disponerede børn har også øget risiko for at udvikle bl.a. astma, høfeber samt nældefeber.
Der er stor risiko for, at mange voksne, der har haft børneeksem som lille udvikler kronisk håndeksem, dvs. at der er stoffer/produkter, som virker irriterende, f. eks vand og sæbe, og disse symptomer kan vare ved i mange år.
Årsagen til børneeksem er en kombination af arv og miljø.
Der er de seneste 20-30 år sket en eksplosion i antallet autoimmune sygdomme i Vesten, og der findes flere teorier om hvorfor – dog er ingen af dem endnu bekræftet.
– Eksem-epidemien i Vesten startede for alvor i 70’erne og eksploderede så i 80’erne. Der er en stor sandsynlighed for, at det er pga. ændring i vores miljø – lige fra rengøringsmidler til kosmetik og husdyr.
Autoimmune sygdomme opstår, fordi immun systemet selv skaber betændelsestilstande i kroppen. En af de mulige forklaringer på dette er, at immun systemet ikke har modtaget ordentlig modning fra en tidlig alder – simpelthen, fordi vi i Vesten lever for renligt.
Mange med børneeksem har et stort ønske om at få opklaret, hvad det er, de ikke kan tåle. Men sådan hænger det ikke sammen:
Børneeksem øger risikoen for at have en allergi, og en allergi kan forværre eksemet, men eksemet er en sygdom i sig selv. Derfor skal man først og fremmest undersøge og behandle eksemet, og derefter kan man gå videre med at udrede eventuelle allergier.
Atopi er en fælles betegnelse for allergi, høfeber, astma og eksem, men børneeksem skyldes i sig selv ikke en allergi.
Arvelighed spiller en rolle: hvis en eller begge forældre har en atopisk sygdom, har barnet øget risiko for at udvikle børneeksem.
Miljø og levevis spiller også ind – man ved bare ikke helt hvordan.
Det kan påvises, at omkring halvdelen af alle børn med børneeksem er overfølsomme overfor en eller flere ting. Det er typisk citrusfrugter, sæbe, røg, støv, parfume og forskellige fødevarer (oftest mælk, æg eller fisk).
Forekomsten af kontaktallergi er højere blandt personer med eksem end befolkningen generelt.
Nogle personer med børneeksem har en gen-defekt, der medfører, at hudens hornlag er mindre robust end normalt. Dette skyldes mangel på det protein, der hedder filaggrin, og gendefekten betegnes fillagrin mutation.
Denne mutation findes hos en tredjedel til halvdelen af patienter med moderat/svær børneeksem, men findes også hos cirka 10% af personer uden eksem.
Ved børneeksem er der en øget mængde bakterier på huden, og dette kan i sig selv være en forværrende faktor for eksemet. Det drejer sig især om stafylokokker, som også ofte er årsagen til at eksemet bliver inficeret.
Det er vigtigt at undersøge – og om muligt fjerne – underliggende årsager for eksemet. Hos børn med børneeksem, hvor eksemet ikke svinder for den almindelige behandling med binyrebarkhormoncremer, undersøges for fødemiddelallergi
Fødemiddelallergi kommer hos en lille del af børn med børneeksem. Det kan ses allerede fra spædbarnsalderen i form af allergi over for blandt andet mælk og æg. En allergitest (priktest i armen eller måling af antistoffer i blodet) kan her være vejledende. Patienter med børneeksem skal kun holde diæt, hvis fødemiddelallergi er påvist hos lægen.
Det er vigtigt at indbygge faste vaner for hudpleje, da behandlings – og indsmøringssituationer kan give anledning til konflikter mellem jer og jeres barn, og det er derfor vigtigt, at de situationer bliver en naturlig del af hverdagen.
Sygdommen har i sig selv et svingende forløb og regelmæssigt pleje er afgørende for et godt resultat.
Hvis hudpleje ikke er tilstrækkeligt til at behandle eksemet, kan behandling med cremer eller salver, som indeholder binyrebarkhormon (steroider) ofte få eksemet under kontrol.
Hvis det ikke virker, kan andre former for behandling blive nødvendigt hos en speciallæge.
Hvis der er tegn på infektion, er det vigtigt at få dette behandlet med antibiotika.
Specielt om vinteren blusser børneeksem op på grund af kulde, der yderligere bidrager til, tør hud, som har let ved at slå revner og blive irriteret.
Fugtighedscremer er også meget vigtige i behandlingen af børneeksem, hvor de anvendes for at genopbygge hudens barrierefunktion. Ansigt, armhule og genitalregioner bør behandles med mildere cremer end resten af kroppen.
Behandlingen kan med fordel kombineres med en fugtighedscreme (parfumefri) der blødgører og beskytter huden som f.eks Mooclay’s ALL ROUND CREME. Cremen er let at påsmøre, fedter ikke og trænger hurtig ind i huden. ALL ROUND CREMEN indeholder moler, der lindrer og heler samt er kløestillende, hvilket ofte vil få eksem til at holde op med at klø.
Det bedste, du kan gøre for at opbygge tilstanden, er at købe en god og drøj creme, som du smører med dagligt. Når barnet har været i bad, skal cremen smøres på mens huden stadig er fugtig for det bedste resultat. Husk at tage creme med når, I har været i svømmehallen eller til sport, hvor barnet skal i bad.
Dyrker dit barn sport, hvor han/hun kommer til at svede meget, vil I måske opleve, at eksemen blusser op især bag knæbeskyttere, albuebeskyttere og håndledsbeskyttere, hvor huden ikke får lov til at ånde og som i forvejen er udsatte steder. Husk at vaske beskyttere og andet udstyr jævnligt for netop, at undgå, at der sidder sved og bakterier tilbage, som forværrer dit barns børneeksem.
Du kan f.eks. købe Mooclay shampoo, som er uden parfume og kan bruges af både børn og voksne. Mooclay shampoo indeholder moler, der lindrer og heler samt er kløestillende.
Husk at smøre med Mooclay’s ALL ROUND CREME efter sport.
Når du køber nyt tøj til dit barn, så husk at vaske det inden det tages i brug.
Der kan sidde rester af farve og andre stoffer, der kan genere huden. Milde og skånsomme produkter er at foretrække til børn, som lider af børneeksem.
I mange tilfælde vil børneeksem blive behandlet primært med binyrebarkhormoncremer/salver. Disse findes i forskellige styrker og styrken vælges ud fra alder og hvor eksemet er lokaliseret på kroppen.
Hvis eksemet ikke kan holdes nede med binyrebarkhormoncremer, kan man bruge hormonfrie creme eller salve, som påvirker immunforsvaret og dermed dæmper eksemet som f.eks. Mooclay ALL ROUND CREME.